Troppen er for spejdere fra 6. klasse – 10. klasse/1.g, og her er man fordelt i patruljer.
I troppen får spejderne mere ansvar, og aktiviteterne kræver mere af dem end tidligere. Spejderne står selv for at planlægge og gennemføre tropstur i efteråret og foråret.
Tropslederne udarbejder for hvert halvår overordnet plan for møder og fast arrangementer.
Mødetid
Patrulje- og tropsmøder afvikles primært i Spejderhytten hver tirsdag kl. 18.30 - 20.30
I troppen lærer man at lede og blive ledt af hinanden. Det gør man gennem sjove aktiviteter, så som;
Patruljemøder
Spejderne planlægger selv patruljemøderne, hvor der skal være mindst en hovedaktivitet udendørs pr. møde.
Til planlægning af patruljemøder, må der maksimalt bruges halvt møde. Det er vigtigt, at alle spejdere deltager i planlægning og tager ansvar for afvikling af møderne.
Tropsmøder
Tropslederne afvikler et månedligt gejst-møde.
Patruljeture
Ved udarbejdelse af halvårsplan, fastsættes week-end for patruljetur. På patruljeturene skal patruljen prøve at stå på egne ben, planlægge turen, foretage indkøb og selv afvikle turen.
Divisionsturnering
Som noget helt specielt mødes vi i efteråret og foråret med andre tropsspejdere fra divisionen, og en enkelt week-end i efteråret (divisionstræf).
PLAN
PLAN tilbyder spejdere lærerige udfordringer og store oplevelser. PLAN arrangeres af dedikerede spejdere, der med stor energi og gejst deler ud af deres erfaringer omkring alt fra anderledes lejrliv, madlavning i det fri til kommunikation og konflikthåndtering. PLAN afholdes i efterårsferien. Det er altid en kæmpe oplevelse og meget lærerigt at være på PLAN, og spejderne kommer hjem med masser af ny inspiration.
Adventurespejd
Adventurespejder er forskellige løb, hvor man kommer ud og bruger både sin krop og hjerne – f.eks. Nathejk, Coco Crazy Monkey Race, Apokalypseløbet, Solaris og mange flere.